Ildsjælen
P. J. Petersen

Førstelærer, degn og kulturelt fyrtårn i Hornstrup fra 1931 til 1960

En person, der gjorde et uudsletteligt indtryk. En person med usædvanligt mange talenter: Kunne lede en forening og holde en forsamling fanget med tale og fortællinger. Kunne spille på violin og lede et sangkor. Kunne forfatte digte og bøger og selv illustrere dem. Kunne skrive og instruere skuespil. En gudbenådet lærer og underviser.  Ja, en person, der skabte engagement, begejstring og livsglæde, hvor han kom frem.


Fra Præstø via Assendrup og Sønderjylland til Hornstrup
  

Dette fyrtårn – lærer Peter Johannes Petersen – mødte jeg en enkelt gang i 1952 som 10-årig på mine forældres gård i Assendrup Skovhave i Engum sogn. Siden mødte jeg ikke personligt P. J. Petersen, som dog ikke af den grund gik i glemmebogen. Han dukkede frem igen, da jeg i 2013 sammen med mine kusiner og fætre fra landsbyen Bevtoft i Sønderjylland gennemså familiealbummet med de gamle billeder, bl.a. fra tiden omkring Genforeningen i 1920.

Billeder som i den grad afslører, hvilken betydning P. J. Petersen havde for det lille sønderjyske sogn: Bevtoft. Og herfra begyndte min interesse for at tegne billedet af en Hornstrup-borger, der gennem 30 år i højeste grad satte sit præg på kulturen og dagligdagen i Hornstrup sogn.

P. J. Petersen var i 1919 blevet kaldet (sådan hed det dengang – i dag vil vi nok sige headhuntet) til at både at være lærer og kulturel igangsætter i min mor Bertha Ladegaards fødeby Bevtoft vest for Haderslev, nu hvor det stod klart, at der ville komme en afstemning om sønderjydernes tilhørsforhold: Skulle man blive i Tyskland, eller skulle man ”stemme sig tilbage til Danmark”?

Som det fremgår af efterfølgende, havde man i lærer P. J. Petersen fået fat i den helt rigtige person, der givetvis fik stor indflydelse på, at 97 % stemte dansk i Bevtoft sogn på afstemningsdagen den 10. februar 1920. Det blev en dag, som beboerne i Bevtoft og lærer Petersen aldrig glemte!

I 1931 blev P. J. Petersen kaldet til at være førstelærer på Hornstrup skole ved Vejle. Her fortsatte han sin engagerede lærergerning samtidigt med, at han skrev flere bøger, digte og skuespil. Han var også særdeles aktiv i foreningslivet og holdt bl.a. utallige foredrag om Sønderjylland.

Og så var han også kordegn i sin ”kære gamle kirke på din bakketop” i Hornstrup samtidigt med, at han helt op til sin alt for tidlige død i 1961 var redaktør for sit hjertebarn: Børne-Avisen i Vejle Amts Folkeblad, hvortil han selv skrev en stor del af stoffet.

 

Født i Præstø, forlovet i Assendrup og gift i Sønderjylland           

P. J. Petersen (PJP) blev født den 15. januar 1894 i Præstø som 5. barn ud af skomagermester Theodor Søren Petersens og hustru Laura Dortheas i alt 9 børn. PJP tog realeksamen i 1911 og dimitterede fra Jonstrup Seminarium i 1915, hvorefter han var vikar ved Hedegaard skole på Djursland i knap to år. Den 1. april 1917 blev han fastansat som anden lærer ved Assendrup skole - den ene af de daværende to skoler i Engum sogn 9 km nord for Vejle.

Under sit ophold i Assendrup frem til sommeren 1919 blev PJP forlovet med Gudrun Schou Justesen, der bestyrede huset for sin bror, mejeribestyrer Jens Schou på Bredal Andelsmejeri.  Peter Johannes og Gudrun blev gift året efter den 26. oktober 1920, mens PJP var skolelærer i Bevtoft i Sønderjylland.

Under deres ophold i Bevtoft i Sønderjylland fra 1919 til 1931 fik de datteren Inga Agnete, der blev gift med møbelfabrikant Aage Sattrup fra Aarhus. Inga og Aages søn Torben Johannes Sattrup kom som eneste barnebarn efter PJP og Gudrun hvert år på ferie i Hornstrup.

Torben Sattrup har bidraget med mange væsentlige oplysninger til denne artikel, og har stillet hele sit righoldige materiale om sin morfar førstelærer P. J. Petersen til rådighed for den lokalhistoriske gruppe i Hornstrup.

Billedet med PJP, datteren Inga Agnete og hustruen Gudrun er taget i Sønderjylland i 1930:

P. J. Petersen som lærer og kulturcentrum i Bevtoft i Sønderjylland   

Efter flere forhindringer fra myndighedernes side kunne PJP starte sin undervisning i Bevtoft den 15. september 1919. Og det blev en glædens dag for både PJP, børnene og indbyggerne i Bevtoft sogn.

Lærer Petersen, som PJP altid blev kaldt i Bevtoft, var fra dag et på bølgelængde med både børnene og de øvrige beboere i Bevtoft by og sogn. Han skulle med egne ord være igangsætter og fører omkring ”det folkelig og nationale arbejde i sognet med skolen som centrum”. Tiden var knap, da alle forventede en afstemning om Sønderjyllands tilhørsforhold inden for et år.

Ved siden af sin lærergerning fik PJP i løbet af efteråret 1919 og vinteren 1919/20 igangsat følgende aktiviteter i Bevtoft sogn:

·    Eftermiddags- og aftenundervisning omkring dansk og historie for den ungdom, der kun havde gået i tysk skole.

·    Ugentlige gymnastikaftener for både karle og piger i sognet.

·    Som nyvalgt formand for Ungdomsforeningen en møderække, hvor PJP ofte selv skulle forelægge og tale om danske værdier.

·    En sangforening, der med over 20 mænd øvede hver uge og holdt sammen helt
frem til 1931, hvor PJP søgte og fik stillingen som førstelærer på Hornstrup skole ved Vejle.

Derudover holdt PJP utallige foredrag om dansk historie og kultur i nabosognene, ofte ledsaget af Bevtofts Sangforenings mandskor, som han selv ledede.


Afstemningsdagen den 10. februar 1920

Afstemningsdagen den 10. februar 1920 i den nordlige zone 1 blev en festdag, der for altid er printet ind i sønderjydernes bevidsthed. Tænk på hvad de havde været udsat for af overgreb og udvisninger – ikke mindst i den berygtede Köller-tid fra 1897 til 1901. Tænk på det håb om en afstemning efter § 5 i fredsaftalen fra 1866 mellem Tyskland og Østrig, der blev forsøgt slukket med et pennestrøg i 1878. Tænk på de 5.300 faldne, de 7.000 krigsskadede og de 1.500 fadderløse børn fra 1. verdenskrig. Tænk på kvindernes 4 års kamp på hjemmefronten under den blodige og udmarvende krig. Og nu lykkedes det endelig, som jomfru Fanny fra Persillegade i Aabenraa havde spået, at få lov til at ”stemme sig tilbage til Danmark”.

Det var for P. J. Petersen, der var blevet hentet til Bevtoft som lærer og kulturel igangsætter i sommeren 1919, en euforisk og næsten ubeskrivelig situation, der kulminerede med en uforglemmelig fest i Bevtoft Forsamlingshus. Med PJP’s egne ord: ”Et brus af lovsang, et væld af taler, der alle som understrøm nynnede med på Bjørnson:

Alt, hvad fædrene har kæmpet,

mødrene har grædt,

har den Herre stille lempet,

så vi vandt vor ret”.

Afstemningsresultatet i Bevtoft blev meget klart: Over 97 % stemte dansk i Bevtoft sogn, hvilket sammen med nabosognene Tirslund og Agerskov var den højeste andel af danske stemmer i zone 1, hvor i alt 75 % stemte dansk. I zone 2, der inkluderede Flensborg, blev resultatet omvendt. Her stemte 80 % tysk!


Førstelærer, degn og kulturelt fyrtårn i Hornstrup ved Vejle
                                                

I vinteren 1931 flyttede lærer Petersen med familie fra Bevtoft til Hornstrup ved Vejle, idet PJP fra 1. februar 1931 var blevet kaldet – som det stadig hed - til at være førstelærer ved Hornstrup skole. Her fortsatte han sin engagerede lærergerning i 29 år frem til sin pension ved nytår 1960.

P. J. Petersen (PJP) var fortsat en stor ildsjæl og igangsætter, der ud over sin lærergerning og sin stilling som kordegn i kirken, med ildhu og energi kastede sig over et betydeligt forfatterskab omfattende børnebøger, skuespil. digte og fortællinger, hvor mennesket – både voksne og børn – altid var i centrum. PJP var ind til sin død den 14. august 1961 redaktør for Vejle Amt Folkeblads Børne-Avis.

Torben Johannes Sattrup, dattersøn efter PJP, opbevarer alle børnebøger, digte og meget andet efter sin morfar, hvis fortællekunst han oplevede under sine ferier i Hornstrup. Her sidder han som 2 årig på sin morfars knæ ved dennes 60 års fødselsdag den 15. januar 1954 i Hornstrup.

Jeg kan huske, at mine forældre Bertha og Jens Gunni Ladegaard fra Assendrup i sommeren 1953 så ”De fire kugler”, et skuespil i 3 akter af P. J. Petersen, blive opført som sommerspil i parken til herregården Store Grundet ved Vejle. Det originale manusskrift opbevares af den lokalhistoriske gruppe i Hornstrup.

PJP havde også en omfattende virksomhed inden for aftenskolen, højskolen og i studiekredse med utallige foredrag og oplæsninger om det nationale og kulturelle, ofte med udgangspunkt i hans 12 år som lærer og kulturel bannerfører i Sønderjylland.

Og så kan man blive helt stakåndet over at nævne alle de foreninger, som PJP var aktiv i:

·    Mangeårig formand for hans hjertesag: Vejle Oplands Skole- og Børnebiblioteksforening.

·    Formand for Kirkeligt Samfund i Hornstrup

·    Kasserer i Vejle og Omegns Lærerforening, hvor han også var valgleder

·    Bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Forening for Vejle og Omegn

·    Bestyrelsesmedlem i Fadderskabsforeningen

·    Medlem af Sprogforeningens tilsynsråd

·    I ledelsen af Jysk Lytterforening

·    Tyve år som en energisk formand for Hornstrup Venstrevælgerforening

·    Herunder medlem af kredsbestyrelsen for Venstre


Med til at starte modstandsbevægelsen op i Vejle

For en persen som P. J. Petersen, der havde været med omkring Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920,  må det have været et chok, at tyskerne ”kom igen” i 1940.

Det kaldte selvfølgelig” til kamp” for en ildsjæl som P. J. Petersen, der fra skolen i Hornstrup var med til at starte modstandsbevægelsen op i Vejle området så tidligt som i 1942, hvor samarbejdspolitikken med tyskerne ellers stadig var den officielle politik i Danmark.

 Under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-45 var PJP særdeles aktiv i modstandsbevægelsen i Vejle, hvilket bl.a. fremgår af boghandler Jørgen Munch Christensens bog fra 1945: ”Undergrunden” i Vejle.

PJP var med til at starte den illegale presse op i Vejle. Han var med i Studieringen, der allerede fra sommeren 1942 – med biblioteket og bibliotekarerne i Vejle som omdrejningspunkt - hver måned udsendte det illegale blad ”Orientering” til især byens akademiske kredse, der herved blev meget involveret i modstandsbevægelsen i Vejle.

Studieringen blev senere en vigtig militærorganisation i Vejles modstandsbevægelse i form af et stabskompagni, der bl.a. omkring Befrielsen i maj 1945 stod for bevogtningen af modstandsbevægelsens hovedkvarter på Socialkonteret samt selve Rådhuset i Vejle.

PJP’s datter Inga Agnete boede under krigen i Svendsgade i Vejle og fordelte herfra illegalt materiale til modstandsbevægelsen i byen. Som hendes søn Torben Sattrup siger: ”Ikke ufarligt”, hvilket illustreres af, at Inga fik udleveret en pistol til at forsvare sig med, hvis Gestapo kom.

Også skolen i Hornstrup fungerede som fordelingscentral for illegalt materiale, fortæller Hans Jørgen Bundgaard fra Hornstrup Mølleby: ”Vi fik af lærer Petersen udleveret nogle kuverter, som vi ikke måtte åbne, men skulle aflevere til vores forældre. Var der andre, der viste interesse for materialet, skulle vi smide kuverterne i grøften”.


En skoledag med lærer Petersen
                                                                                                                  
To af lærer Petersen gamle elever: Hans Jørgen Bundgaard f. 1932 og Johs. Holst Pedersen f. 1946 er aktive i den lokalhistoriske gruppe i Hornstrup. De fortæller her om den meget inspirerende - men også disciplinerede – undervisning, som lærer Petersen stod for:

Hans Jørgen Bundgaard, der gik i Hornstrup skole fra 1940 til 47, husker tydeligt de sidste 4 år i skolen med lærer Petersen:
”Han var en god og meget inspirerende lærer, der ikke fandt sig i svinkeærinder og grove drengestreger. De drenge, der havde forsøgt at stene ænderne i branddammen fik det at mærke i hårrørerne bag ørerne samtidigt med, at de fik et brev med hjem til deres forældre”.

Johs. Holst Pedersen, der gik i Hornstrup skole fra 1954 til 1961, husker også P. J. Petersen som en inspirerende og myndig lærer, der hvert år skrev julehistorier til bl.a. ”Børnenes jul” og ”Ved julelampens skær”:
”Vi skolebørn viste næsten altid, hvornår julehistorierne skulle være færdige og kunne midt i en time finde på at spørge lærer Petersen: Hvornår er julehistorien færdig? Og hvis lærer Petersen smilede og forsvandt, viste vi, at operationen var lykkedes. For lidt efter kom han tilbage med en stor stak papirer, og så fik vi årets julehistorie frisk fra fad – og slap for en regnetime”.

Johs. Holst Pedersen husker også tydeligt sangtimerne, hvor lærer Petersen spillede for på sin violin til sangene:
”Efter at de små havde fået fri hos fru Nielsen samlede lærer Petersen resten af os skoleelever i klasselokalet - for nu skulle der synges!
Lærer Petersen var god til både at synge for og spille på violin. Det er utallige gange, jeg har sunget
Jylland mellem tvende have” fortæller Johs. Holst Pedersen.

”Hvis der var nogen af de mange sammenbragte børn, der var ved at miste koncentrationen og blev lidt urolige, så blev der en lille pause mellem versene, hvor lærer Petersen stille og roligt lagde violinbuen på skulderen af de mest urolige. Det betød, at tålmodigheden var ved at være opbrugt. Og hvis uroen fortsatte, fik de urolige et brev med hjem til forældrene, hvor det stod, hvorfor deres børn var kommet senere hjem efter en eftersidning” slutter Johs. Holst Pedersen fra Hornstrup.

Tegningen er af Hornstrup gl. skole, hvor P. J. Petersen startede som førstelærer i 1931.
I 1950 byggede man en ny skole med bl.a. gymnastiksal i Hornstrup. Siden 1973 har denne skole været basis for et særdeles veldrevet kursuscenter. Den gamle skole, som brændte ned i 1975, blev i første omgang brugt til lærerboliger og bibliotek.


Et rigt menneske
  

Efter 44 år i skolens tjeneste, heraf 12 i Sønderjylland og 29 i Hornstrup, måtte P. J. Petersen ved nytåret 1960 med vemod sande, at kræfterne var ved at slippe op. PJP blev ved sin afsked med Hornstrup skole stærkt hyldet for sit store pædagogiske arbejde i skolekredsen og sognet.

Peter Johannes og Gudrun Petersen flyttede fra skolen i Hornstrup og indrettede deres nye hjem på Grejsdalsvej i Vejle. PJP fortsatte til det sidste med at være redaktør for Børne-Avisen i Vejle Amts Folkeblad og blev stadig efterspurgt som forfatter - bl.a. til et festskrift, som man havde overdraget til ham at skrive.

Den 14. august 1961 indløb meldingen om P. J. Petersens død efter et pludseligt ildebefindende.

Dagen efter havde hans ven, sognerådsformand Hans Bundgaard, Hornstrup under overskriften: ”Et rigt menneske” et meget smukt og varmt indlæg om førstelærer P. J. Petersens virke i sognet fra 1931 til 1960.

Hans Bundgaard fremhævede især PJP’s højt værdsatte lærergerning og hans ”store viden forenet med et lyst sind og godt humør” og sluttede med at udtale: ”Tilbage står mindet om et sjældent rigt menneske, der øvede et så værdifuldt et virke blandt os. Æret være P. J. Petersens minde”.   

P. J. Petersen blev med et meget stort følge begravet fra Hornstrup kirke den 18. august 1961.

Sognets beboere samlede ind til en meget smuk mindesten for P. J. Petersen. På gravstedet blev der også lagt en mindeplade fra de børn, der havde haft den store glæde at have oplevet PJP som deres lærer i Hornstrup skole.