Sogne-aftens-turen til
Uldum Kirke
Torsdag d. 12. april kl. 19.00


Uldum kirke indviedede i 2017 en ny altertavle.
I år gik Sogne-aftens-turen derfor til Uldum Kirke.
Aftenen bød på en rundvisning i kirken,
og Anette Lyster-Clausen
gav os en spændende fortælling
om den ny altertavle.

Bagefter var der kaffebord i præstegården.

Du kan se billeder fra turen her...
Kort før indvielsen var der i Horsens Folkeblad en omtale, hvor der stod:

Den verdensberømte svensker Bertil Vallien leverer nu et stykke unik altertavle i glas til Uldum Kirke.
Altertavlen tager sin rejse i begyndelsen af april, og borgere og andre interesserede kan dermed inden længe glæde sig til at få et storslået kunstværk til byen.
Altertavlen er 3,7 meter i højden og vejer godt 600 kilo.

Bertil Vallien har siden 1963 arbejdet på Kosta Glasværk, der ligger i Lessebo Kommune i den region af Småland, der betegnes Glasriget. Han har gjort sig verdensberømt både som designer og glaskunstner. Han har vundet flere internationale priser, og værkerne kan ses på prestigefyldte museer rundt om i verden.
Og fra april altså også i Uldum.

- Altertavlen 'Mod Lyset' til Uldum Kirke er en af de fineste opgaver, jeg nogensinde har fået som kunstner, kvitterede Bertil Valliens, da han fik til opgave at skabe altertavlen.

Hans kunst er karakteriseret ved, at han altid linker sin søgende personlighed med et ønske om at åndeliggøre kunsten ved at indkapsle lyset i smukke symboler.

16 billeder

Symbolerne er 16 billeder fra Det Gamle og Nye Testamente, og altertavlen har et indbygget kors, hvorpå der står en langstrakt båd, hvor disciplene figurerer.
Lysmesteren Gert Ove Wågstam og møbelsnedkeren Richard Kautto har også taget del i den unikke altertavle.

- Det var sognepræst Annette Lyster-Clausen fra Uldum Kirke, som blev inspireret af mit tidligere kunstværk i Växjö Domkirke, hvortil jeg også skabte en altertavle.
Hun kontaktede mig for to år siden, så processen har været lang, men også meget interessant, da hele kirken har været involveret i dette projekt.
Tit er jeg blevet mødt med dansk smørrebrød og Carlsberg, så jeg har følt mig meget velkommen, siger Bertil Vallien.

Det er således en søgen efter det hellige lys, der har drevet kunstneren i skabelsen af den nye altertavle.
Lys, som lige præcis er essentielt for mennesket.